Ulfborg

Ulfborg er en lille stationsby, som er placeret tæt ved Nissum Fjord. Byen ligger i Vestjylland og har et indbyggertal på omkring 2.000.

Ulfborg er en del af Holstebro kommune og hører derfor til Region Midtjylland. I nærheden ligger udover Holstebro også Struer og Lemvig.

Historie

I 1879 beskrives Ulfborg som en by, der har kirke, præstegård, skole og desuden 3 biskoler samt jernbanestation.

Ved århundredeskiftet beskrives det, at Ulfborg Kirkeby yderligere havde både kirke, sparekasse og forsamlingshus, og Ulfborg stationshus havde filialkirke, skole, epidemihus, missionshus, apotek, dyrlæge, distriktslægebolig, fællesmejeri, håndværkere, markedsplads, jernbaneekspedition mm.

Ulfborg havde, ifølge folketællingen fra 1930, 1.005 indbyggere. Disse levede henholdsvis blandt andet af landbrug, industri, handel, transport og immaterielle virksomheder.

Kultur og turisme

I dag er der i byens tidligere rådhus institueret borgerservice, der lokalt hjælper med at servicere borgerne i Ulfborg og omegn.

I 1997 blev der indviet et bibliotek, og her kan man finde omkring 20.000 bøger samt andre medier.

Hvert år i uge 33 afholdes der et marked på det grønne område ved Ringvejen. Dette har været en tradition helt tilbage fra 21. august 1840, og hvert år kommer der flere og flere til.

Man kan også besøge Tvindmøllen, der ligger mod vest. Denne er karakteriseret ved sin rød-hvide farve og sine svimlende 54 meters højde. Hvis man godt kan lide natur, kan man bevæge sig lidt mere østpå, hvor der findes store hedestrækninger, der udgør flot natur.

Hvis du godt kan lide natur, kan du også med fordel besøge Husby Klitplantage. Dette er en smuk skov med afmærkede stier, så du er sikker på at komme godt rundt i skoven. Der er desuden en anbefalet mountainbikerute, man også kan prøve.

Hvis man gerne vil opleve lidt kultur, kan man tage på Retro Museum. Dette huser en imponerende kollektion af gamle folkevogne, knallerter, cykler og andre retroting. Museet er klart et besøg værd, hvis man synes, at retro transportmidler er spændende.