Trekantområdet

Trekantområdet er et geografisk område, som indrammer dele af Midtjylland og Fyn. Nærmere præcist betegner det området over kommunerne Fredericia, Billund, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Trekantområdet har tilsammen næsten 425.000 indbyggere fordelt over de 7 kommuner.

Historie

Det er i midten af 1960’erne, at man begynder at kalde Trekantområdet for Trekantområdet, og det er især byerne Fredericia og Middelfart, som har sat sit præg på dette områdes historie.

Fredericia er en gammel fæstningsby og har kæmpet for Danmarks sikkerhed lige siden midten af 1600-tallet. Her har vi både sejret og tabt.

Middelfart har en lidt anden historie, som bærer præg af en særlig tid. Det er nemlig i denne by, at man igennem flere århundreder har jagtet og fanget marsvin til selveste kongen.

Selve Trekantområdet har en del historier gemt i landskabet, og det er noget, som tydeligt kan beskues. Gravhøje, fæstninger og et hjem for sindssyge er det historiske landskab for dette område.

Turisme

Det er i Middelfart i Trekantområdet, hvor du kan opleve tiden på Danmarks største sindssygeanstalt, der i sit virke fra 1888 til 1999 havde op til 1200 patienter.

Udover mange historiske tilbagekig, som man kan gøre sig i dette område, så bærer Trekantområdet også præg af skønne og naturrige oplevelser.

Det er i Trekantområdet, at du kan opleve Naturpark Lillebælt. Det er Danmarks største naturpark, og den byder på mange aktiviteter, som især ligger til grunde i marinen.

Men det er ikke kun Middelfart og Fredericia, som byder på spændende oplevelser i Trekantområdet. Det er nemlig i Billund, at du kan finde det verdenskendte Legoland.

Derudover kan der også opleves et lille 1800-tals samfund i Kolding Miniby.

Det er også de naturrige oplevelser, som karakteriseres i Trekantområdet, da Dyrehaven Vejle også er et skønt område med masser af aktiviteter og oplevelser.