Viborg er, som navnet antyder, en af de gamle borgebyer i Danmark. Faktisk er byen formentlig en af de allerældste. Byen har et væld af forskellige seværdigheder, der bekræfter den lange og stolte historie.
Der bor lidt over 40.000 mennesker i Viborg og mere end det dobbelt i Viborg Kommune. Det gør byen til omkring den 20. største by i hele Danmark.
Fra Viborg kommer blandt andre vores tidligere justitsminister Søren Pape og den måske kommende næstformand for venstre, Ulrik Wilbek, er netop nu borgmester i byen.
Historie
Viborg har en oldgammel historie – og lige netop oldgammel. For der kan findes rester af menneskelig færden i og omkring Viborg helt tilbage til oldtiden.
Længere fremme i historien blev Viborg et samlingspunkt, når jyder skulle vandre mod syd. Du finder nemlig også en direkte gang til Hærvejen, der som bekendt er blevet brugt de sidste 1000 år, når vi danskere har skullet bevæge os mod syd.
Senere igen har Viborg faktisk været hovedstad i Danmark. Den store handelsby var i en længere periode hovedstad, selvom det måske kan lyde lidt mærkeligt i dag – hvis man ikke er viborgenser.
Kultur
Viborg har et rigt kulturliv. Der er selvfølgelig mulighed for at gå på museer og besøge de gamle borge, der har givet byen dens status gennem de sidste 1000 år.
Derudover finder du et vælg af musik, teater og kunstudstillinger.
Hvis du vil planlægge dit besøg i Viborg, så se hvad der sker i Viborg Stifts Folkeblad.
En gåtur i Viborg er også en hel speciel oplevelse, da de gamle gader er skabt i middelalderen. Det historiske vingesus er altså ikke til at gå glip af i byen.
En af de helt store stoltheder i Viborg er selvfølgelig fodboldklubben. Viborg Fodsports Forening eller VFF har et stadion, der kan huse 10.000 tilskuere. Desværre er det endnu ikke blevet til et mesterskabstrofæ, hvad det derimod er blevet til på håndboldbanen.