Odder

Odder ligger i Odder Kommune, der igen er en del af Region Midtjylland. Byen udgør med sine godt 12.000 indbyggere halvdelen af kommunens samlede indbyggertal.

Den nærmeste, større by er Aarhus, der ligger 21 kilometer mod nord – og som nemt kan nås med Aarhus Letbane på omkring 40 minutter.

Andre byer i nærheden er Skanderborg mod nordvest og Horsens mod Sydvest – hvortil der er gode, regionale busforbindelser.

Byens historie

Byen omtales først gang tilbage i 1363 som ”Oddræth”. Og i 1682 bestod byen kun af 21 gårde og 6 huse [1].

I 1741 blev den først skole bygget. Og året efter kom den første privilegerede kro.

I starten af 1800 havde byen knap 500 indbyggere – der stille og roligt steg til omkring 1.000 i 1860 og godt 1.500 i 1880.

Sport

Hver år arrangerer Odder Cykel Klub cykelløbet Tour de Himmelfart, der er et af de største for drenge og piger i alderen 9-18 år.

Er du mere til mountainbike, så findes der et rigtig godt spor på 2,5 kilometer i Bisgaardskoven.

Desuden kan byen byde på golf, svømmehaller, fitness-centre og ikke mindst gymnastikforeningen Gymnastik Odder.

Besøg Odder

Odder har mere end 80 butikker, der hovedsageligt ligger i gågaden Rosengade og ved Torvet.

Her finder du både specialbutikker og de kendte kædebutikker – samt flere forskellige supermarkeder (blandt andet Danmarks største Kvickly).

Byen kan også tilbyde en lang række gode restauranter samt overnatningsmuligheder.

Odder kaldes da også med et glimt i øjet for Danmarks største landsby.

Kilder:

1: Wikipedia