Middelfart er en by på Fyn med knap 16.000 indbyggere.
Navnet Middelfart er en afart af det gamle Melfar, der betyder ”farvandet man rejser mellem” eller ”den mellemste overfart” [1].
Og den betegnelse hentyder naturligvis til beliggenheden af Middelfart som overfartsted mellem Fyn og Jylland.
I gamle dage var den eneste transportmulighed færge. Men i dag er der hele to broer. Nemlig både den gamle Lillebæltsbro og den nye Lillebæltsbro.
Dermed ligger Middelfart også centralt mellem Fredericia mod nord, Assens mod syd og Odense mod øst.
Middelfarts historie
Middelfarts historie strækker sig helt tilbage til 1362, hvor byen omtales første gang. Og lige siden har den haft en drabelig historie med afbrænding af kongemordere og myrderier af fiskere.
Til trods for byens forholdsvis beskedne størrelse, har den altid haft stor betydning på grund af sin beliggenhed. I fredstid har det været gavnligt. Men i krigstid har den omvendt også været meget udsat.
Tilbage i 1672 havde Middelfart 756 indbyggere. I 1850 var det tal steget til godt 1600. Og i 1911 var der godt 5.700 indbyggere.
Da den første Lillebæltsbro stod færdig i 1935, var byen et vigtigt knudepunkt ved Hovedvej 1. Og ligeledes også stationsby for en jernbane, som mange benyttede dagligt.
I 1970 stod den nye Lillebæltsbro så klar – hvor trafikken samtidig blev ledt uden om byen.
Turisme
Middelfart er i dag et populært turistmål – ikke mindst for lystsejlere.
Og byen har da også to statsanerkendte museer – det kulturhistoriske Middelfart Museum og Clay Keramikmuseum Danmark, der blandt andet har store samlinger fra Royal Copenhagen.
Hvert år afholdes der også festivalen Rock under Broen, hvor 20.000 gæster fester under Lillebæltsbroen på Danmarks største endagsfestival.
[1] Wikipedia